Torsdag formiddag: Fællesskab og tennis
I mange år har en gruppe mødtes torsdag formiddag og spillet tennis fra kl. 10.00 til 12.00, med Torben Frederiksen som tovholder. Da Torben ikke kan spille for tiden, har jeg taget opgaven med at få spillet organiseret.
Alle kan være med, uanset niveau og køn. Holdene sammensættes, så man spiller med andre på samme niveau, hvis det er muligt.
Vil du spille med, så send en mail til Jens E på jens@skovtorup.dk.
Hver fredag får alle interesserede en mail, hvor de bliver spurgt, om de kan spille den kommende torsdag. Hvis du vil med, skal Jens have dit svar senest tirsdag. Holdene sættes derefter, og hvis antallet ikke går op med fire, spiller vi enten tre eller fem efter et gennemprøvet system.
Har du lyst, så send mig en mail.